Anonym forsendelse: Sådan sender du diskret og sikkert

Anonym forsendelse: Sådan sender du diskret og sikkert

Når du sælger personlige produkter online, er en sikker og anonym forsendelse vigtig for både køber og sælger. Ingen af parterne bør være nødt til at dele flere personlige oplysninger end nødvendigt, og pakken bør ikke afsløre, hvad den indeholder, eller hvor den kommer fra.

På OnlyUsed foregår kommunikationen mellem køber og sælger gennem platformen. Det betyder blandt andet, at sælgeren ikke skal bede køberen om privat telefonnummer, e-mailadresse eller kontakt til sociale medier for at kunne sende en bestilling.

Men hvordan opretter man en pakke, når fragtfirmaet normalt beder om både e-mail og telefonnummer? Og hvad gør man, hvis køberen skal bruge en hentekode i pakkeshoppen?

I denne guide gennemgår vi de mest relevante muligheder for sikker og diskret forsendelse.

Hvorfor er anonym forsendelse vigtig?

En anonym forsendelse handler ikke om at bruge falske navne eller forkerte oplysninger. Det handler om at begrænse udvekslingen af private kontaktoplysninger og sørge for, at emballagen ikke afslører unødvendige informationer.

Køberens navn og leveringsadresse skal naturligvis være korrekte, så pakken kan leveres. Køberens private telefonnummer og e-mailadresse behøver derimod ikke nødvendigvis at blive udleveret direkte til sælgeren.

En sikker løsning beskytter blandt andet:

  • Køberens private telefonnummer og e-mailadresse
  • Sælgerens privatliv og personlige oplysninger
  • Oplysninger om pakkens indhold
  • Kommunikationen mellem parterne
  • Dokumentationen, hvis der senere opstår tvivl om leveringen

Derfor anbefaler vi, at aftaler, trackingnumre og hentekoder altid deles gennem OnlyUsed.

Mulighed 1: Opret en pakke med tracking

Den løsning, vi som udgangspunkt anbefaler, er at oprette en pakke med tracking. Det giver både køber og sælger mulighed for at følge forsendelsen og se, hvornår den er indleveret, transporteret og leveret.

Ved oprettelsen skal sælgeren anvende køberens korrekte navn og leveringsadresse fra ordren. I felterne til e-mail og telefonnummer anbefaler vi at sælgeren bruge sine egne kontaktoplysninger.

Sælgeren må ikke kontakte køberen og bede om privat telefonnummer eller e-mailadresse for at udfylde fragtformularen. Al kommunikation skal fortsat foregå gennem OnlyUsed.

Når pakken er oprettet, kan du som sælger sende trackingnummeret til køberen gennem platformens beskedsystem eller registrere forsendelsen på ordren, så køberen kan følge pakken.

Tracking giver en væsentlig fordel, fordi der findes dokumentation for, at pakken er sendt. PostNord, GLS og dao tilbyder forskellige former for Track & Trace til pakker. De konkrete krav og leveringsmuligheder kan variere, og sælgeren bør derfor altid kontrollere betingelserne hos det valgte fragtfirma.

Sådan håndteres en hentekode

Ved levering til en pakkeshop kan modtageren have brug for en hentekode. Fordi sælgerens egen e-mail og telefonnummer er blevet anvendt ved oprettelsen, vil beskeden med hentekoden normalt blive sendt til sælgeren.

Når pakken er klar til afhentning, skal sælgeren derfor:

  1. Kontrollere, at pakken er ankommet til den rigtige pakkeshop.
  2. Kopiere hentekoden fra fragtfirmaets besked.
  3. Sende hentekoden direkte til køberen gennem OnlyUsed besked system.
  4. Undlade at sende andre private oplysninger fra fragtfirmaets besked. Dvs. ingen screenshots.

Det er vigtigt, at sælgeren holder øje med pakkens status. Hvis hentekoden ikke bliver videresendt hurtigt, risikerer køberen ikke at kunne hente pakken, selvom den allerede ligger klar.

Denne form for anonym forsendelse kræver derfor lidt mere opmærksomhed fra sælgerens side, men beskytter samtidig køberens telefonnummer og e-mailadresse.

Brug altid korrekt navn og leveringsadresse

Selvom formålet er at beskytte privatlivet, må en anonym forsendelse ikke oprettes med en falsk leveringsadresse eller tilfældige modtageroplysninger.

Køberens navn og leveringsadresse skal stemme overens med oplysningerne på ordren. Forkerte oplysninger kan medføre, at pakken ikke kan udleveres, bliver returneret eller ikke kan findes ved en efterlysning.

Sælgeren skal desuden være opmærksom på, hvilke afsenderoplysninger der bliver trykt på pakkelabelen. Nogle fragtløsninger viser afsenderens navn og adresse, mens andre giver mulighed for mere neutrale oplysninger.

Kontrollér derfor altid labelen, inden den sættes på pakken.

Mulighed 2: Send som almindeligt brev

Mindre og flade produkter kan i nogle tilfælde sendes som almindeligt brev. Fordelen er, at løsningen ofte er enkel, og brevet kan leveres direkte i køberens postkasse.

Den store ulempe er, at almindelig brevpost normalt ikke har tracking eller leveringsdokumentation. Hvis brevet bliver forsinket eller forsvinder, kan hverken køber eller sælger nødvendigvis dokumentere, hvor forsendelsen befinder sig.

Fra den 1. januar 2026 stoppede PostNord med at omdele almindelige breve i Danmark. Almindelig brevpost håndteres fortsat af dao, som tilbyder breve til hele landet. Trafikstyrelsen oplyser ligeledes, at dao fortsætter den landsdækkende omdeling af almindelige breve.

Hos dao har almindelige breve ingen leveringsdokumentation. Der findes også et PLUS-brev, men sælgeren bør altid kontrollere de aktuelle mål-, vægt- og indholdskrav, inden forsendelsen købes.

Brevpost kan være en mulighed, når:

  • Produktet er lille og fladt
  • Køberen accepterer, at der ikke er tracking
  • Varen ikke har en høj værdi
  • Forsendelsen kan overholde fragtfirmaets krav
  • Begge parter er enige om leveringsmetoden

Det skal fremgå tydeligt inden købet, hvis varen sendes uden tracking. På den måde ved køberen, at det ikke er muligt at følge brevet undervejs.

Tracking eller brevpost – hvad bør du vælge?

En pakke med tracking vil i de fleste tilfælde være den tryggeste løsning. Tracking beskytter ikke kun køberen, men også sælgeren, fordi der findes dokumentation for indlevering og levering.

Brevpost kan virke enklere, men indebærer en større risiko. Hvis brevet ikke ankommer, er det vanskeligt at afgøre, om det er forsinket, fejlsorteret eller bortkommet.

Vi anbefaler derfor:

Vælg en pakke med tracking, når varen har en højere værdi, når køberen ønsker ekstra sikkerhed, eller når du vil kunne dokumentere leveringen.

Vælg kun brevpost uden tracking, når køberen på forhånd har accepteret risikoen, og varen kan sendes som brev efter fragtfirmaets gældende betingelser.

Aftalen om leveringsformen bør stå i kommunikationen på OnlyUsed.

Brug diskret og neutral emballage

En anonym forsendelse kræver også en neutral yderemballage. Pakken må ikke afsløre, at den indeholder et personligt produkt.

Brug eksempelvis:

  • En ensfarvet forsendelsespose
  • En neutral papkasse
  • En kraftig kuvert uden gennemsigtige områder
  • Tape uden særlige tekster eller logoer

Undgå beskrivelser af produktet på ydersiden. Brug heller ikke parfume, pynt eller mærkater, som kan tiltrække unødig opmærksomhed.

Produktet skal være pakket forsvarligt inde i yderemballagen. Ved tekstiler kan en lukket inderpose beskytte mod fugt og skader. Meget fugtige tekstiler bør dog ikke pakkes helt lufttæt, da det kan skabe kondens, lugtgener og dårlige forhold i emballagen.

Læs også vores guide om sikker klargøring og vakuumpakning af tekstiler på OnlyUsed.

Del aldrig kontaktoplysninger i chatten

Sælgeren må ikke bede køberen om telefonnummer, e-mailadresse, Snapchat, Instagram eller andre private kontaktoplysninger for at kunne gennemføre forsendelsen.

Hvis fragtfirmaet kræver kontaktoplysninger, skal sælgeren som udgangspunkt anvende sine egne oplysninger og derefter dele relevante leveringsoplysninger med køberen gennem OnlyUsed.

Det kan eksempelvis være:

  • Trackingnummer
  • Navnet på fragtfirmaet
  • Forventet leveringsdato
  • Valgt pakkeshop
  • Hentekode
  • Besked om forsinkelse eller returnering

Ved at holde kommunikationen på platformen har begge parter adgang til aftalerne, hvis der senere opstår spørgsmål til ordren.

Tjekliste til sikker og anonym forsendelse

Inden pakken sendes, bør sælgeren kontrollere følgende:

  • Køberens navn og leveringsadresse er korrekte
  • Der er ikke blevet bedt om private kontaktoplysninger
  • Produktet er pakket forsvarligt
  • Yderemballagen er neutral og diskret
  • Pakkelabelen afslører ikke unødvendige oplysninger
  • Trackingnummeret er gemt
  • Forsendelsen er registreret på ordren
  • Køberen får hentekoden gennem OnlyUsed
  • Kvitteringen for indleveringen gemmes, indtil ordren er afsluttet

En tryg handel slutter først, når varen er leveret

En sikker handel handler ikke kun om betaling og kommunikation. Forsendelsen er også en vigtig del af købsoplevelsen.

Ved at vælge anonym forsendelse med tracking, neutral emballage og kommunikation gennem OnlyUsed beskytter du både dig selv og køberen. Samtidig reducerer du risikoen for misforståelser, manglende hentekoder og uenighed om, hvorvidt varen er blevet sendt.

Husk, at fragtfirmaernes løsninger og betingelser kan ændre sig. Kontrollér derfor altid de aktuelle krav hos det fragtfirma, du vælger, inden du opretter forsendelsen.

Læs også om MitID-aldersverifikation på OnlyUsed og se flere råd om sikker handel og tryg kommunikation på OnlyUsed.